En super telefon der holder længe

Samsung havde haft både med og modgang, men I de seneste par år er det kun gået en vej og det er op. Denne store vækst skal især tilskrives deres mobiltelefoner og det nyeste skud på stammen hedder Samsung Galaxy S4. Jeg har selv haft et par telefoner I Galaxy serien og må sige at de hver gang har været rigtigt gode telefoner.

Jeg var derfor spændt da de offentliggjorde den nye telefon den 14. Marts og hvor man ofte til fremvisninger af nye Apple produkter blive skuffet over specifikationerne, så er det bestemt ikke det der skete her, Samsung fremviste nemlig en af de hurtigste smartphones nogensinde.

Grunden til at Galaxy S serien er så spændende for mange er at den er en highend serie som direkte kan konkurrere med producenter som Apple på alle parametre. Da de lancerede S3 formåede de at inkorporere et eksklusivt og solidt design der gav følelsen af en rigtig highend telefon og der er på denne front heller ikke sket meget ved S4 modellen.

Til gengæld har Samsung Galaxy S4 indvendigt fået en opgradering af den helt store kaliber. Den kan nu bruge de nye 4G eller 3G LTE netværk som giver dig en langt højere hastighed på nettet. Samtidig er deres AMOLED skærm blevet strukket lidt så den nu er hele 5” og leverer 1080p opløsning. Samtidig har de formået at forøge batteriets kapacitet så den kan opretholde den gode batterilevetid.

På processor siden har de foretaget en meget underlig beslutning, der kommer nemlig 2 modeller. I Europa får den en 8 kernet processor på 1,6 GHz imens den på alle andre markeder får en 4 kernet processor. Kameraet er opgraderet til 13mp og de har især fokuseret på deres software som giver et mere samlet udtryk for telefonen.

Det er tydeligt at de forsøger at give forbrugerne en helstøbt telefon hvad angår både software og hardware, min erfaring er desværre at det er svært at vænne sig til den nye software selvom den sikkert er fin. Der er dog nogle spændende ting som skridttæller og træningsdagbog der kunne gøre det lidt mere spændende at se dybere på software delen.

Indlægs forfatter: Soren