Nytænk: find en lejebil online

For os som bor udenfor de store byer, er de kraftige nedskæringer i den kollektive trafik, som igennem de sidste mange år, har skyllet ind over store dele af landet, utroligt nedslående. I mange landsbyer er forbindelsen med tog og bus noget af det mest livgivende, både når det handler om at tiltrække nye beboere, og få de nuværende til at blive. De dele af vores land, som så smukt og poetisk er blevet døbt ”Udkantsdanmark” er i forvejen under pres, i et samfund som lægger stadigt større vægt på forbrug, produktivitet og højt tempo, og forringelserne af vores kollektive trafik gør kun ondt værre.

Personligt har jeg i mange år været uden bil, og klaret mig fint med de udmærkede tog- og busforbindelser som vi før i tiden har haft. Men de seneste år er det gået kraftigt tilbage. Især bustrafikken er blevet skåret ned til et absolut minimum – de fleste busser kører nu kun på skoledage. Når man skal noget i weekender eller på andre skæve tidspunkter kan man i hvert fald hurtigt komme til kort med den kollektive transport.
For mig er løsningen blevet at leje en bil via hjemmesiden Yellowcar.. Det er en portal som samler selvstændige biludlejere fra hele landet. Selvom jeg bor langt ude har jeg været heldig at der også var en i nærheden af mig. Det fungerer egentlig ganske udmærket, og jeg kan da også godt mærke at der er nogle fordele ved at køre i bil frem for med den offentlige transport. Man har pludselig en helt ny frihed til selv at bestemme destination, rute og tempo.

Men selvom jeg personligt har fundet en løsning på transport-problemet er jeg stadig bekymret for nogle af alle de borgere i vores samfund som ikke har samme mulighed. Her tænker jeg især på skoleelever og studerende uden kørekort, og de mange ældre mennesker som benytter den offentlige transport. Det er deres forbindelse til omverdenen som bliver ramt ved disse nedskæringer. Endnu en gang er det altså de svageste i vores samfund som bliver ramt hårdest, og det synes jeg er ved at være en skidt tendens.

Blog / af

Indlægs forfatter: Soren