Studerende oplever stigende stress

Mange studerende oplever stress, frustration og depression. For ikke at tale om præstationsangst, social fobi og specialesump. Eksistentiel Forvirring.

Det hjælper at sparre med nogen omkring studieteknik, forventninger og/eller strukturering af tiden, fx en psykolog, mentor eller en stress coach. Det hjælper at arbejde med præstationsangsten, så den bliver mindre dominerende og får mindre magt over ens liv. Det hjælper at lave et realitycheck på prioritering af tid, opgaver og ambitioner. Ofte er studiet mere krævende end man forventer, og ofte er ens forventninger til studie og egne præstationer helt ude af proportion.

På de færreste uddannelser er der tilfredsstillende vejledning, støtte og sparring. Elevcentreret undervisning er en by i Rusland. Der er næsten ingen eksplicitte beskrivelser af hvordan man laver en skriftlig opgave, og det kan være meget svært at vide, om man gør det godt nok som studerende.

Nogle gange opleves hele studieforløbet som en konkurrence og en lang øvelse i at præstere. En stress stafet. Den forventning de fleste har til studietiden som en sjov og lærerig tid falder til jorden. Og hvis man har forventet at kunne fordybe sig i et interessant stof, bliver man som regel snydt. Man snuser til meget, men kun lidt fæstner sig. Det er hele tiden videre, videre, videre. En meget uheldig udvikling der ikke ligefrem fremmer kreativitet: for hvem kan frugtbart være kreativ på komando?

Går vi bare tilbage til 60’erne og op gennem 70’erne var der ingen stopprøver på de højere læreranstalter. På Universiteterne kunne de studerende ofte få SU i 7-10 år, som blev anset for det man betegnede som ”normal studietid”. Nogle gik linen ud og blev kaldt for ”evighedsstudenter”. Men uanset om man i dag mener at dette var godt eller skidt, så var stress ikke et begreb som var gængs på læreranstalterne i den tid hvor der var meget tid til fordybelse – og i forhold til konkurrence statens mindset: for meget tid. I 90’erne begyndte optimeringen af uddannelsessystemet for alvor at tage fart: ”fra forskning til faktura”, som undervisningsminister Helge Sander introducerede er meget betegnende for dette holdningsskift. Pragmatikken og nytteværdien blev skudt helt i front, som dog havde den uheldssvangre effekt at det meste af kreativiteten og nytænkningen gik fløjten. Man indpodede de studerende at skulle tænke på slutresultatet: hvor fører det hen og hvordan tjener du penge? Og det vel at bemærke: INDEN det blev udviklet. Det er i sig selv kvælende. Konkurrence i denne forstand var et udspring af borgerlig tænkning: vækst uden vid. Ineffektiviteten af det som skulle være mere effektiv, taler sit tydelig sprog: de studerende har fået sidestik og taber pusten – mange inden de er kommet halvvejrs igennem studiet.

Studietiden i dag er kort sagt gået hen og blevet den perfekte grobund for usikkerhed, utryghed og fantasier omkring ens egen uformåen. Det betyder lavt selvværd, manglende tro på at de kan klare det, søvnproblemer, udbrændthed. Mange studerende føler sig som krigsvrag: ofre for meningsløs konkurrence.

Det er ikke let at være studerende og at sparre med en helt udenforstående kan redde studie, helbred og fremtid.

Læs mere lige her: https://levlykkeligt.dk/stress

Blog / af

Indlægs forfatter: Soren