Hvordan er klimaet i Dubai?

Når man til dagligt bor her nede er der mange der spørger hvordan vejret er inden de tager til Dubai på rejser. Det overordnede svar er at det aldrig er så dårligt vejr at du ikke kan tage her ned på solskinsferie og at det måske endda er for varmt for de fleste om sommeren.

Vi har dagligt mindst 8 timers solskin I gennemsnit hele året og 12 timer om sommeren. Vi har aldrig over 7 regnvejrsdage I gennemsnit over en måned og temperaturen er aldrig under 25 grader I gennemsnit over en hel måned hvor vi har op til 40 grader I gennemsnit om sommeren.

Den måned hvor det regner langt mest er faktisk februar, men det betyder sjældent noget for det er stadig dejligt varmt. Som du nok kan se på temperaturen er det aldrig rigtigt vinter her, det er sådan lidt sommer hele året. Det betyder også at tingene på altanen springer ud flere gange om året og er helt forvirrede over at vinteren aldrig kommer.

Selvom det kan lyde som lidt af en drøm med alt den varme så vil jeg faktisk sige at juni-september er den del af året hvor jeg ikke vil anbefale at du kommer her ned på ferie, det er simpelthen for varmt hvis du ikke lever her nede til hverdag. Der er en årsag til at folk ikke arbejder ude I middagssolen, det er simpelthen for hårdt. Og du skal ikke ønske dig at trave rundt I byen I 40 graders varme, du holder kun et par timer og skal drikke virkeligt store mængder vand.

Men har du behov for lidt sol og sommer I efteråret, vinteren eller foråret så er det helt klart en by jeg kan anbefale. Efter jeg er flyttet her ned føler man sig glad hver dag, ligesom når sommeren rammer Danmark. Man har aldrig den triste følelse af vinter.

En god ide kan også være at tage her ned imellem jul og nytår, der er mange turister her nede og der sker virkeligt noget. Dem fra vores familie der har gjort lige netop dette siger at de bare er fyldt med ny energi og glæde til det nye år når de drager hjem igen.

Indlægs forfatter: Soren